Spring til indhold

Hvad er employability?

Nogle gange nævnes "employability" i flæng - men hvad betyder det egentlig, og hvordan kan vi hjælpe de studerende med at blive mere "employable"? AAU Karriere kan hjælpe med visse ting, og så er der andre temaer, som kun I som undervisere kan hjælpe de studerende med.

Hvad er employability?

Nogle gange nævnes "employability" i flæng - men hvad betyder det egentlig, og hvordan kan vi hjælpe de studerende med at blive mere "employable"? AAU Karriere kan hjælpe med visse ting, og så er der andre temaer, som kun I som undervisere kan hjælpe de studerende med.

Employability

"At blive employable" er ikke et spørgsmål om "employment", men ved at understøtte udviklingen af den studerendes employability er sandsynlighed for en ansættelse væsentligt større. 

Ansættelse - og dermed nedbringelse af ledighed - er dog ikke det eneste mål ved at invitere employability-indsatsen indenfor.

Mange af midlerne, der leder frem til et højere niveau af employability, er også med til at understøtte den kernefaglige læring, PBL-praksis, trivsel, motivation og evne til at tage viden med ud i verden.

Employable er ikke noget, man statisk "er", og den læring, der relaterer sig dertil, kaldes også "karrierelæring". Karrierelæringsprocessen medvirker til udviklingen af karrierekompetencer, som til sidst medvirker til, at personen bliver mere employable, hvilket øger sandsynligheden for, at personen kan etablere et ansættelsesforhold - altså komme i "employment".

Karrierekompetencer er de ”værktøjer” og erfaringer, der gør det nemmere for den enkelte at forholde sig til og agere i den kompleksitet, en karriere indeholder – og er omgivet af.

Fælles ansvar for at give muligheden

Arbejdet med employability er i sidste ende noget, den enkelte studerende skal involvere sig i. Men det er vores fælles ansvar, at AAU-studerende har så let ved at deltage i employability-aktiviteter som muligt - fx ved at tænke aktiviteterne ind i dagligdagen.

Vi kan alle være med til at understøtte den enkelte studerende i at udvikle sin employability. "Traditionelt" - eller i hvert fald ofte -  har vi oplevet employability-indsatser, der har hørt til uden for undervisningen. Det vil sige, at det er aktiviteter, der kræver, at den studerende aktivt tilvælger dem.

Mange employability-aktiviteter bliver lagt sidst i uddannelsen. Men det er ikke sidst på uddannelsen, employability-fokusset bør starte; jobsøgning er toppen af et isbjerg, der som fundament indeholder arbejde med, hvad man vil; hvad man kan; og hvordan man kan komme til at gøre dét.

Som et produkt af, at aktiviteterne ligger ved siden undervisningen, opleves employability også som noget, der er afkoblet - både i form, men i høj grad også indhold - fra det såkaldt fagfaglige i uddannelsen.

3 barrierer har vist sig i de employability-indsatser, der ikke er tilstrækkeligt integreret i "det daglige":

Modellen viser, at vi ofte oplever extra-curriculære og frivillige aktiviteter, der rammer de mest ressourcestærke studerende (dvs. de "forkerte"), når de dimitterer eller som "brandslukning" (dvs. på det forkerte tidspunkt), og at det ofte får udtrykket ”Hvordan kobler jeg min faglighed til arbejdsmarkedet” (dvs. er dekoblet fra uddannelsens faglighed)

De studerende opsøger ikke tilbuddene

De studerende, der ikke opsøger frivillige/ikke-integrerede aktiviteter, er ofte de studerende, der har mest brug for at arbejde med egen employability. Det kræver noget selv at opsøge frivillige aktiviteter, der måske ikke svarer på et øjeblikkeligt behov. Derfor bør employability-aktiviteter også være en del af, når der sker noget, hvor flest muligt er samlet.

Brandslukning

Indsatser sættes ofte i gang som "brandslukning. Med det mener vi, at der ofte bliver holdt employability-relaterede arrangementer umiddelbart før fx dimission og på baggrund af et "nu og her"-behov, hvor employability-indsatser optimalt bør tænkes mere langsigtet. Sådanne indsatser skader ikke, men de gavner langt fra så meget, som en sammenhængende indsats kunne have gjort.

Ikke en del af uddannelsen

Employability-indsatser opleves som afkoblet fra det kernefaglige. Opfattelsen af employability som noget, der står for sig, gør, at employability-indsatser ofte står tilbage som amputerede. Employability-indsatsers kvalitet og relevans er afhængig af en sammenhæng med det kernefaglige. Og dem, der ved mest om det kernefaglige, kan være med til at skabe den sammenhæng.

Modellen for

AAU-Employable

Der er mange parametre, der direkte eller indirekte har betydning for den studerendes udvikling af employability. 

Modellen for "AAU-employable" tegner et best case-scenarie - en "fuld plade" af employability-udviklende aktiviteter eller direkte karrierekompetencer og illustrerer nogle af de mange forskellige parametre, der er i spil, når der skal arbejdes med employability-udvikling.

En studerende kan sagtens være "employable" uden at have taget del i alle boblernes indhold, ligesom nogle af boblerne har en tydelig sammenhæng - så se cirklen som en vejledende illustration af, hvad der kan tænkes ind som employability-aktiviteter. 

Employability er ikke det samme første og femte studieår, og derfor har vi også lavet anbefalinger til, hvad I kan gøre på studierne i løbet af studietiden

Nedenfor kan du se modellen og eksempler på indhold i de forskellige bobler.

Modellen viser følgende elementer, som alle peger ind mod AAU-Employable: Opbygge en stærk faglighed ; Opbygge identitet og evne til at kommunikere sig selv og sit fag; Case-baseret undervisning og opgaver; Undervisere med fokus på employability og kontakt til arbejdsmarkedet; Projekt-orienterede forløb;  Projektsamarbejde med ekstern virksomhed; Udvekslingsophold og internationalisering; Studierelevant studiejob; Entreprenørskab; Ekstra-curriculære aktiviteter og netværk; Studie- og karrierevejledning

Cirklens indhold

Kontakt

AAU Karriere
Line Randa
Karrierekonsulent

lra@adm.aau.dk
Tlf. 9940 7403
Christian Friis-Nielsen
Karrierekonsulent

cfn@adm.aau.dk
Tlf. 9940 9413