Employability-understøttelse handler altså ikke om at give svar, men om understøttelse af en tankeproces hos den enkelte studerende: Hvad vil jeg? Hvad kan jeg? Hvordan kan jeg komme derhen? Hvad er det, der interesserer mig? Hvordan kan jeg få et arbejde, der har noget med det at gøre?

Employability er alle steder i den forstand, at det ikke bare er et spørgsmål om fx at kortlægge sine kompetencer eller vide, hvordan man laver et cv. Det er lige så meget at forholde sig til sig selv og sin faglige kunnen eller at kunne gennemskue, hvordan man fortæller andre om sin faglighed.

Hvornår kan der arbejdes med employability?

I løbet af en studietid vil der være nogle tidspunkter og situationer, der naturligt indeholder specifikke employability-overvejelser. Vi har her lavet en tidslinje, der indeholder de nedslag, vi oftest støder på i vores karrierevejledning og i vores dialog med undervisere. Denne tidslinje kan du bruge som inspiration til, hvilke temaer, det kunne være relevant at tænke employability-aktiviteter ind i.

For at svare på overskriften: Der kan altid arbejdes med employability. Nogle temaer som særlige fokusområder i forbindelse med fx valg-situationer, mens andre temaer er gavnlige at indtænke på alle semestre. 

Læringsopsamling er relevant på alle semestre, for det tager tid at opbygge viden om sig selv, ligesom det kan være gavnligt flere gange at undersøge, hvad der egentlig er af karrieremuligheder derude; ikke fordi der skal søges job nødvendigvis, men fordi det giver et perspektiv og måske endda ekstra motivation til at arbejde dybere ned i det kernefaglige. Nogle af øvelserne er ikke kun "employability-rettede" - øvelse 2 og øvelse 4 er også tænkt som øvelse i at PBL'e - og altid relevante.