Spring til indhold.

Lagt online 03.11.2022, opdateret 13.05.2024

Specialpædagogisk Støtte (SPS)

SPS er et tilbud til studerende, der lever med en funktionsnedsættelse. Formålet med støtten er at give mulighed for at gennemføre studiet på lige fod med andre studerende. SPS er individuelt tilrettelagt og kan bestå af fysiske eller digitale hjælpemidler og/eller personlig støtte.

Information om SPS
På AAU’s hjemmeside om Specialpædagogisk Støtte (SPS) finder du viden om forskellige typer funktionsnedsættelser, information om ansøgningsproces samt betingelser for at modtage SPS.
Derudover indeholder siden en oversigt over de støttemuligheder og leverandører, der er tilgængelige på området.

SPS-teamet på AAU – ved behov for specialpædagogisk støtte
Er du i kontakt med en studerende, som lever med en diagnose eller psykisk sårbarhed og har behov for ekstra støtte, kan vedkommende henvises til SPS-kontoret. SPS er et tilbud til studerende med eksempelvis ordblindhed, psykisk sygdom eller fysisk handicap. Formålet er at sikre, at alle studerende har mulighed for at gennemføre deres uddannelse på lige vilkår. 

Du kan kontakte SPS-teamet på tlf. 9940 9430 (tirsdag og torsdag kl. 10.00–12.00) eller skrive til: sps@aau.dk 

AAU Studie- og trivselsvejledning – for samtale og sparring
Har du har brug for sparring i forhold til, hvordan du bedst støtter en studerende – fx i forbindelse med trivsel, gruppearbejde eller en svær samtale – er du altid velkommen til at kontakte AAU Studie- og trivselsvejledning, som har særligt fokus på studerende i sårbare situationer og kan hjælpe med at finde den rette støtte eller henvise videre.

Find vores direkte kontaktoplysninger eller ring på tlf. 9940 9440 (mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 12.30–14.30) eller send en mail:  studievejledning@aau.dk