Tidlig studiestart

Tiltag og indsatser

  • +

    Onboarding information

     Hvad Planlæg kommunikations- og informationsflow, så studiestarten opleves tryg og kan mestres af de nye studerende. Benyt fx AAU Start app og studiestartshjemmesiden til at byde de nyoptagne studerende velkommen til studiet, udfylde program for studiestarten, fremlægge semesterplan, boglister, kontaktinfo til studiesekretær, studenterstudievejleder, tutorkoordinatorer, begivenheder for studiestarten, sende personlig besked ud til de nye studerende (se fx Historie) m.m.
     
     Hvordan

    Uddannelsen skal planlægge deres kommunikation med de nye studerende med fokus på at al information og kommunikation er: 

    • Tryghedsskabende. 
    • Let tilgængelig og klart formuleret. 
    • Koordineret og leveret på det mest hensigtsmæssige tidspunkt. 
    • Prioriteret med fokus på det allermest væsentlige. 
    • Rettidig og hele tiden i passende mængde.  
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: TAP i samarbejde med semesterkoordinator, VIP, TAP (Studieservice igangsætter proces om info i app og på hjemmesider) 

     Hvornår

    Hurtigst muligt (gerne inden den 24. juli så info er klar til den 28. juli, hvor ansøgere får besked på deres optagelse) 

    Information lægges ind løbende fra før optagelse til ultimo september. 

     Husk

    Hvad skal nye studerende informeres om før studiestart, så de er forberedt til studiestart? 

    Hvad skal de nye studerende vide, lige når de er begyndt på AAU – og hvad kan vente til et stykke tid efter studiestart?  

    Hvordan skal der informeres og kommunikeres, så de studerende forstår indholdet, som det er tiltænkt? 

    Hvordan sikres det, at der ikke gives modstridende information til de studerende? 

    Information og kommunikation omfatter alle forhold, herunder ikke mindst de mange praktiske forhold som studiestarten også består af. Nye studerende har bl.a. brug for: 

    • Rettidig information om de materialer de skal anvende i de første uger. 
    • Klar information om, hvad der sker i de første uger. 
    • Let tilgængelige introduktioner til de forskellige IT-systemer de skal benytte på AAU.  
    • Kontaktinfo på nøglepersoner på studiet ift. studiestarten herunder deres studiesekretær. 
     Hvorfor

    Kommende nye studerende står overfor en overvældende forandring i deres liv. Der er mange informationer, de skal forholde sig til, og meget de skal have styr på hurtigt. Det gælder både på og uden for deres nye studie. Der er derfor også mange personer, der gerne vil dele informationer med dem, herunder studieadministration, tutorer, ITS, studenterstudievejledere, AUB, sociale organisationer m.m. 

    For at undgå informations-overflow og sikre, at vigtig information faktisk modtages, kan der arbejdes med timing af de forskellige informationer. 

    En væsentlig del af en god studiestart er, at de studerende oplever at kunne mestre studiestarten og håndtere meget information og mange oplevelser på kort tid. 

    Omvendt er en faldgrube ved studiestarten, at de studerende modtager meget mere information, end de kan håndtere, på et tidspunkt hvor næsten alt er nyt. Det er derfor væsentligt at støtte den gode studiestart ved at sikre, at de nye studerende så vidt muligt opnår og bevarer overblikket og hele tiden er på forkant med de næste skridt i studiestarten. 

  • +

    Tidlig kvalificering

     Hvad Yderligere faglig kvalificering/forberedende forløb (sommerskoler) med fagligt indhold og fokus på studiekompetencer for udvalgte grupper.
     
     Hvordan

    Eksempelvis: 

      Studerende med lave karakterer i matematik fra gymnasial uddannelse (Matematik Brush-up)

      Studerende med PBA baggrund (kursus om akademisk praksis/forskningspraksis)

      Studerende der får en lav score i forudgående test (frivillig eller obligatorisk)

     Hvem Studieleder/studienævn beslutter på baggrund af frafaldsanalyser kombineret med evaluering af første semester, om der er grupper af studerende, som med fordel kunne have fået tilbudt yderligere kvalificering inden studiestart.    
     
     Hvornår I løbet af august for ikke at komme i konflikt med forelæsninger og forberedelse.
     
     Husk  
     Hvorfor En afgørende forudsætning for et godt uddannelsesforløb er, at man som studerende har de nødvendige forudsætninger. Selvom de formelle forudsætninger er opfyldt, kan der alligevel være behov for yderligere kvalificering inden studiestarten. Formålet med aktiviteter af denne karakter er at sikre, at alle studerende har såvel formelle som reelle kompetencer på plads, inden deres AAU uddannelse går i gang. Dermed mindskes sandsynligheden for frafald, som skyldes, at studerende oplever, at det faglige niveau er for højt, eller at man på anden vis ikke har de fornødne kompetencer. 
     
  • +

    Tidlig social integration gennem SoMe

     Hvad Tidlig social integration gennem SoMe 
     Hvordan Rusplanlæggeren/tutorkoordinatoren opretter en Facebook-gruppe for den nye årgang studerende og administrerer den, og på AAU’s studiestarthjemmeside linkes der til gruppen. Det er vigtigt, at semesterkoordinatoren er med i gruppen for at følge med. Tutorerne bruger gruppen til at slå informationer om fx sociale arrangementer op, men nye studerende kan også bruge gruppen til at stille spørgsmål og arrangere sociale aktiviteter med og for hinanden. 
     
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: Rusplanlægger, tutorkoordinator, tutorer. 

     Hvornår Gruppen oprettes ultimo juli, og nogle bliver medlemmer inden studiestart, mens det forventes, at resten bliver medlem på studiestartsdagen. 
     
     Husk Der skal være relevant indhold/opslag løbende, der gør, at de nye studerende føler sig mødt på en tryghedsskabende måde, og at eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares. 
     
     Hvorfor Formålet er, at de nye studerende tidligt får kontakt med hinanden og med ældre studerende (tutorer), for at skabe fællesskab med medstuderende på semesteret og tilhørsforhold til uddannelsen. Sociale medier er oplagte til denne type aktivitet, fordi de studerende typisk allerede er aktive på medierne. Facebook er oplagt, da fakultetet, uddannelsen og miljøet omkring uddannelsen ofte er aktive på Facebook  i forvejen, samt at de fleste årgange af studerende etablerer en Facebook-gruppe. 
     
  • +

    Tilknytning til studenterforening

     Hvad Tidlig registrering på studenterforeningens Facebook-side.
     Hvordan Hvis der er en studenterforening, kan der opfordres via velkomstbrev til tidlig registrering på studenterforeningens Facebook-side. Studenterforeningen kan også slå deres aktiviteter op på den nye årgangs Facebook-side, som tutorerne har oprettet. 
     
     Hvem

    Ansvar: Studenterforening med hjælp fra studieadministration.
    Udfører: Studenterforening.  

     Hvornår I starten af august. 
     
     Husk Der skal være en aktiv studenterforening med en Facebook-webside, alternativt skal studiet overveje, om det vil støtte op ved at opfordre de studerende til at lave en studenterforening. 
     
     Hvorfor

    Formålet er at knytte kommende studerende til studenterforeningen og uddannelsen allerede inden studiestart.  

    De kommende studerende får mulighed for at deltage i sociale og faglige aktiviteter inden studiestart. Der kan arrangeres et par arrangementer hen over sommeren, eksempelvis ”søndag i midtbyen” for at nye studerende kan lære byen at kende. Der kan også være bogsalg fra ældre årgange til nye studerende på Facebook-gruppen eller en søstergruppe. 

  • +

    Tutorordning

     Hvad Velfungerende tutorkorps med relevante aktiviteter som har fokus på social integration og understøtter den faglige integration. Tutorordningen bidrager med en følelse af socialt tilhør og giver de nye studerende peer-to-peer indsigt i deres studie, medstuderende, studiebyen og AAU.
     
     Hvordan Tutorer står for at planlægge den sociale del af studiestartsforløbet, men kan også indgå ifm. andre aktiviteter i studiestartsperioden hele september/første semester). 
     
     Hvem

    Ansvar: Studienævnet. 
    Udfører: Studienævnet ansætter tutorkoordinator(er), der rekrutterer tutorer. 

     Hvornår Tutorkoordinatorerne og tutorerne planlægger i foråret/forsommeren aktiviteter til afholdelse evt. allerede inden studiestart, eller fra studiestartsdagen og den første måned/semester.
     
     Husk

      Hvilke forudsætninger skal tutorerne have for bedst muligt at kunne udføre deres tutorhverv? 

      Tæt dialog mellem studiestartsansvarlig på uddannelsen og tutorkoordinatorerne for at sikre bedst støtte af tutorerne i deres tutorarbejde samt for at koordinere tutorstyrede aktiviteter med studiets øvrige aktiviteter under studiestarten (fx aktiviteter afholdt af studiet, studenterstudievejlederen og/eller mentorer).

      Hvor længe skal tutorerne være i gang? September eller måske hele semesteret?  

      At få tilmeldt tutorkoordinatorer til tutorkoordinatorseminar (april) 

      At få tilmeldt alle tutorer til tutoruddannelsen (august) 

      At studiet får godkendt studiestartsaktiviteter planlagt af tutorerne. Dette for at sikre, at studiestartsaktiviteterne er så inkluderende som muligt, så ingen studerende føler sig uvelkommen uanset deres overbevisning (eksempelvis kønsidentitetsmæssig, religiøs, politisk eller andet), fysisk eller økonomisk formåen, eller om de drikker alkohol. 

      At både tutorer og studiet gennem aktiviteterne har fokus på: 

    • Aktiviteter som hjælper studerende på plads og får dem til at opleve tilhørsforhold. 
    • Aktiviteter som skaber kontakt mellem studerende.  
    • Aktiviteter som fremmer, at studerende selv skaber positive relationer. 
    • Aktiviteter som kan rumme alle studerendes forskellige forudsætninger og værdier. 
     Hent fx inspiration til aktiviteter i eventbørsen på tutorhjemmesiden.
     
     Hvorfor

    Social belonging er et af de vigtigste parametre for at fastholde studerende. Tutorerne er de nye studerendes peers, og for manges vedkommende vil tutoren være en af de første og vigtigste officielle kontakter på AAU, som de nye studerende opbygger en relation til. Tutorerne bliver rollemodeller og har en stor indflydelse på de nye studerendes oplevelse af AAU og deres studie, samt hvilken kultur der skabes på den nye årgang. 

    Når uddannelsen både støtter tutorerne, og i nært samarbejde med dem sikrer, at tutorerne fremmer de studerendes sociale integration med hinanden og med uddannelsen, mindskes sandsynligheden for frafald. Et frafald som skyldes, at studerende ikke oplever at være en del af uddannelsens fællesskaber og ikke har nem adgang til medstuderendes støtte, hvis behovet opstår. 

  • +

    Velkomstmøder - fysisk og virtuelt

     Hvad Velkomstmøde fysisk på campus eller alternativt online som fx livestream eller hybrid.
     Hvordan

    Invitér nyoptagne til at komme ud på campus for at møde nogle af de VIP’er, de skal have på første semester, tutorerne og få en rundvisning/se deres kommende lokaler samt deres medstuderende. 

    Det er med til at skabe begyndende tryghed gennem nærværende og personlig kommunikation til og med nye studerende. Væsentlige fokuspunkter kan være, at:   

    • Vise nye studerende, hvem der konkret tegner uddannelsen (VIP, TAP, tutorer, mentorer mv.)  
    • Give nye studerende konkrete sociale og faglige indtryk og oplevelser med deres nye studie gennem personlig kommunikation.  
    • Understøtte en tidlig, konstruktiv kommunikation blandt de nye studerende. 
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: Studiets VIP, TAP, studenterstudievejledere, tutorer og mentorer. 

     Hvornår

    I sidste halvdel af august (måske halvanden uge før studiestart), da der kan være mange, som er på sommerferie.

     Husk (værd at overveje)

    Booke lokaler.

     Invitere nye studerende.

     Indkald medarbejdere, tutorer, studenterstudievejledere og mentorer. 

    Overvej hvem de studerende har mest brug for at møde.

     Hvad har studerende mest brug for at vide og opleve?

     Hvordan kan man på en god måde understøtte, at de studerende lærer hinanden at kende (tutorer, mentorer og/eller studenterstudievejleder planlægger ice-breakers, gerne med udgangspunkt i uddannelsens faglighed)? 

     Hvilke muligheder har/får studerende, som ikke har mulighed for at deltage i en tidlig velkomst (eksempelvis optage mødet, så det kan tilgås online)? 

     Hvordan sikres sammenhæng til den øvrige del af studiestarten.

    Sørg for, at litteraturlister og info om den første uge samt gerne skema for første semester ligger på Moodle inden velkomstmøde

     Hvis det er livestreamet, kan det optages og lægges på Moodle eller lignende, så de studerende, der ikke kunne deltage, har mulighed for at se det inden studiestart, og at der er mulighed for alle for at gense det.

     Hvorfor
    • Det er med til at skabe større tilknytning til uddannelsen.
    • Det signalerer en klar og tydelig interesse for nye studerende.
    • Det afdramatiserer og letter studiestarten ved at gøre udvalgte elementer af uddannelsen.
      kendte for de nye studerene før studiestarten i september, herunder nøglemedarbejdere på 1. semester.
    • Det styrker den sociale integration blandt de nye studerende.

     

Andre faser og tiltag