Sen studiestart

Tiltag og indsatser

  • +

    Faglige og sociale arrangementer

     Hvad Faglige og sociale arrangementer 
     Hvordan

    Socialfagligt arrangement 

    • Studenterforeningen planlægger og gennemfører en række arrangementer i løbet af første studieår. Det skal være en blanding af faglige, sociale og karriereorienterede arrangementer. Et eksempel er arrangementet ”VIP-navn og Monopolet”, som er en paneldebat med undervisere fra uddannelsen, hvor de studerende har mulighed for at tage studiemæssige dilemmaer af enhver art op. 

    Fagfagligt arrangement 

    • Uddannelsen arrangerer ”Forskningens dag”. Forskningens dag er et arrangement, hvor forskere med tilknytning til uddannelsen præsenterer forskningsprojekter, som er relevante for de studerendes projektopgaver – og efterfølgende ved opstillede stande går i dialog med de studerende om mulige projektidéer. Arrangementet er for hele uddannelsen. Arrangementet skal skemalægges, så det indgår som en integreret del af problemformuleringsfasen på udvalgte semestre. 
    • Udvidelse af udvalget af akademiske aktiviteter omkring uddannelsen, såsom dokumentarfilm, diskussionsaftener om væsentlige fagrelevante spørgsmål samt involvering i arrangementer hos relevante organisationer. Derudover integration af disse arrangementer i de studerendes skemaer og sikring af, at denne type arrangementer er på skemaet inden for de første to uger efter studiestart. 
     Hvem

    Ansvar: Studieleder (fagfagligt), studenterforening (socialfagligt). 
    Udfører: Semesterkoordinator og VIP (til det fagfaglige) og studenterforening, tutor/mentor/studenterstudievejleder og VIP til det socialfaglige. 

     Hvornår I løbet af første semester.
     
     Husk Hav evt et lille bagkatalog af emner, der vil være gode at bringe i spil til det socialfaglige arrangement “VIP-navn og Monopolet”, hvis de studerende ikke selv har så mange. Indsaml gerne emner/spørgsmål inden arrangement for at sikre “fylde” og indhold.
     
     Hvorfor

    Tiltagene kan skabe en tættere og mere uformel omgangstone mellem undervisere og studerende samt fremme social integration på uddannelsen. Særligt studerende med begrænset kendskab til studiekulturen vil have gavn af socialfaglige arrangementer. 

    Formålet med det fagfaglige arrangement er at øge graden af forskningsbaseret vejledning ved at knytte de studerendes projektarbejde tættere til den aktive forskning. I relation til fastholdelsesindsatsen på første år kan arrangementet først og fremmest skabe faglig tilknytning til uddannelsen og dens undervisere. 

  • +

    Førsteårs seminar om livet som studerende

     Hvad Seminar med fokus på rollen og livet som studerende 
     Hvordan

    Førsteårs-seminar med fokus på rollen/livet som studerende, indeholdende:  

      Studieteknik. 

      Introduktion til studenterservicer. 

      Relevante studenterorganisationer og aktiviteter. 

      Arbejde med fagligt udfordrende tekster.  

      Håndtering af pres (stress).  

      Mv.

     Hvem

    Ansvar: Studieleder/studienævn. 
    Udfører: VIP, lokal TAP, studenterstudievejleder samt AAU Studie- og trivselsvejledning. 

     Hvornår Medio september.  
     
     Husk

    Træk tråde tilbage til “Studieaktivitetsmodel” præsenteret til semesterintroduktion, som basis for en forventningsafstemning, så de studerende får et indblik i arbejdsindsats. 

      Hvad forventer vi egentlig af vores studerende på uddannelsen? Er det klart for os selv?  

      Hvilke formulerende krav og forventninger har vi til de studerende?  

      Hvilke implicitte krav og forventninger har vi til de studerende?   

      Har vi de samme krav og forventninger på tværs af gruppen af undervisere?  

      Har vi en klar progression i forventningerne, eller forventer vi, at de studerende mestrer alle aspekter af rollen inden for den første tid?  

     Hvorfor

    Et klart og transparent billede af, hvordan de opfylder deres rolle som studerende, er afgørende for trivslen. Forskellen på elevrollen på en ungdomsuddannelse og rollen som studerende på en videregående uddannelse skal tydeliggøres.

    En afgørende forudsætning for en god overgang til det videregående uddannelsesniveau er, at man som studerende hurtigt lærer, hvad rollen som studerende indebærer.  

    Uddannelsen skal støtte den enkelte studerende, så denne kan mestre og leve op til de forventninger og krav, som uddannelsen stiller til den studerende i rollen som studerende.  

    Uddannelsen skal sikre, at alle studerende ved siden af de faglige kompetencer også kender til og mestrer den tilgang til at tage en uddannelse og den uddannelsesadfærd, som er nødvendig for at kunne gennemføre uddannelsen.  

    Dermed mindskes sandsynligheden for frafald, som skyldes, at studerende pga. manglende rollekendskab får væsentlige problemer med at gennemføre deres uddannelse – fx ved ikke at kunne arbejde tilpas selvstændigt eller ikke kunne planlægge og strukturere sin egen faglige forberedelse.

  • +

    Mentorordning/Buddy

     Hvad Faglig buddy/frivillig mentor (ulønnet mentorordning) 
     Hvordan

    Ældre studerende kan melde sig som mentorer/buddy´er for studerende på første studieår.
    Så vidt muligt gennemføres tiltaget studenterdrevet, evt. i samarbejde med studenterforeningen. 

    Mentorer/buddy´er kan have ansvaret for en række forskellige aktiviteter, fx: 

    • Facilitering af arbejdet i læsegrupper/studiegrupper. 
    • Opgavecaféer med generel sparring på opgaver, øvelser, projekter. 
    • Workshops om uddannelsens typer af aktiviteter, og hvordan man som studerende skal forholde sig til dem – fx forelæsninger eller grammatikøvelser – før, under og efter. 
    • Tips og tricks til uddannelsesspecifik studieteknik, planlægning, tidsstyring mv. 
     Hvem

    Ansvar: Studieleder/studienævn. 
    Udfører: Studerende evt. i samarbejde med studenterforening. 

     Hvornår

    De frivillige ældre studerende rekrutteres i slutningen af foråret.  
    De nye studerende tilbydes, i løbet af september, deltagelse i mentorordningen. 

     Husk

      Hvordan støtter vi bedst de frivillige mentorer/buddy’er i deres arbejde?

      Hvilke forudsætninger skal mentorerne/buddy’erne have for bedst muligt at kunne udføre deres opgaver? 

      Hvor længe er mentorernes/buddy’ernes aktiviteter i gang, og hvornår begynder deres opgaver under studiestart? 

      Hvordan sikrer vi koordination mellem mentorernes/buddy´ernes arbejde og uddannelsens øvrige aktiviteter under studiestart?

     Hvorfor

    Studerende er i risikozonen for frafald, hvis de ikke mestrer den faglige integration eller forstår den akademiske kode. Fx melder mange studerende sig ud, fordi de har mistet interessen for deres uddannelse, hvilket kan være tegn på, at den faglige integration ikke er lykkedes. Her kan mentorerne styrke den faglige integration. 

    Formålet er at skabe bedre social og faglig integration for studerende, som selv oplever et behov for dette. Det forventes, at særligt studerende med begrænset kendskab til studiekulturen vil have gavn af ordningen. 

  • +

    Obligatorisk studieteknik

     Hvad Introduktionsworkshop i studieteknik  
     Hvordan 2 timers workshop, hvor studenterstudievejleder, evt. i samarbejde med AAU Studie- og trivselsvejledning, gennemgår generelle studieteknikker (læse-/skrive-/notatteknik, tidsplanlægning, fokus og prioritering m.m.) tilpasset uddannelsen.
     
     Hvem

    Ansvar: Semesterkoordinator. 
    Udfører: Studenterstudievejleder evt. i samarbejde med AAU Studie- og trivselsvejledning. 

     Hvornår Ultimo september/primo oktober. 
     
     Husk Det er en fordel, at workshoppen foregår tidligt på semesteret, da de studerende dermed kan nå at gøre brug af teknikkerne i indeværende semester. 
     
     Hvorfor Der er stor forskel på læringstilgang fra ungdomsuddannelser til universitetsuddannelser, hvorfor det kan være meget fordelagtigt, at de studerende får nye input til studieteknikker, og især at de lærer at strukturere og prioritere. 
     
  • +

    Overblik og planlagt kommunikation

     Hvad Overblik og planlagt kommunikation
     Hvordan

    Kommunikationsplanen bør være konkret og indeholde punkter for, hvem der skal kommunikere hvad og hvornår (og hvorfor) samt gennem hvilke medier. Indholdet bør tage udgangspunkt i, hvad de studerende har brug for at vide hvornår.  

    Semesterkoordinatoren opdeler eksempelvis informationen, der sædvanligvis gives til studiestart, så kun en mindre del gives første dag, der primært fungerer som velkomst, mens hovedparten gives i en introduktionsforelæsning i første uge af semesteret. 

    En oplagt mulighed er at holde et semestermøde for alle nye studerende 1-2 uger efter studiestart, hvor information, som ikke er central fra semesterstart, gives, og hvor der er lejlighed til fælles refleksion over oplevelserne og forståelsen af uddannelsens opbygning og struktur samt kravene til studerende. 

     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: VIP og lokal TAP. 

     Hvornår

    Eksempel:

    • Første dag: Velkomst. 
    • Første uge: Intro-forelæsning. 
    • Uge 2: Semestermøde og studiestartsoplæg.
    • Etc. 
     Husk Kommunikationsplanen skal indholdsmæssigt som minimum omfatte det faglige indhold, krav og forventninger til studerende på uddannelsen, hvad det vil sige at være studerende på uddannelsen, konkrete nødvendige informationer for at komme i gang (pensum, undervisningsplan, litteratur-/kildelister samt oversigt over information om ressourcer, faciliteter, og kontakter (lokaler, udstyr, TAP’er, VIP’er, koordinatorer mv.) samt hvilke opgaver de forskellige ressourcer varetager desuden meget gerne peer-to-peer oplæg. 
     
     Hvorfor Det er vigtigt, at de nye studerende hurtigt forstår uddannelsens opbygning og tværfaglighed samt anvendelsen af teori-praksis kobling. For at undgå informations-overflow og sikre, at vigtig information faktisk modtages, skal der arbejdes med timingen af de forskellige informationer. 
     
  • +

    Præsentation af rollemodeller

     Hvad Synlige, tydelige, faglige rollemodeller/fikspunkter for de studerende i forhold til ageren på uddannelsen og i efterfølgende arbejdsliv. VIP-præsentationer/oplæg eller lignende om uddannelsen, PBL, akademiske normer samt karrieremuligheder.
     
     Hvordan

    Støtte, til at de studerende knækker den faglige og akademiske kode, kan udfoldes på mange måder. I alle handlinger er det væsentligt, at der på forskellige måder kommunikeres om det faglige og akademiske - som et supplement til de af studieordningerne styrede konkrete faglige input, herunder konkret viden om videnskabelig metode mv. Der kan arbejdes med formelle og mere uformelle tilgange. Eksempler på aktiviteter er:    

    • Prioritering af uformel dialog med studerende - ved siden af forelæsninger, vejledning mv.  
    • Introduktioner til akademica og faglige oplæg, som supplerer den traditionelle undervisning – fx oplæg om uddannelsen som helhed.  
    • Præsentationer, samtaler og oplæg via sociale medier, videoer mv.  
    • Støtte til hvordan studerende overvinder fagligt udfordrende elementer – fx gennem egne eksempler.  
    • Aktiviteter som synliggør undervisernes eget faglige engagement og inspirerer de studerende.  
     Hvem

    Ansvar: Studieleder/studienævn. 
    Udfører: VIP og lokal TAP. 

     Hvornår September.
     
     Husk
    • Hvad er egentlig de faglige ’koder’ på uddannelsen? Hvad er det, de studerende ikke kan læse sig til?  
    • Hvad er egentlig de akademiske ’koder’ på uddannelsen? Hvad er det, de studerende her ikke kan læse sig til? – Og hvordan formidler vi så det?  
    • Hvilke aktiviteter skal understøtte dette, og hvornår skal de placeres?  
    • Hvordan ved vi, hvornår de studerende har knækket den faglige og den akademiske 'kode'?
     Hvorfor

    Studerende er i risikozonen for frafald, hvis de mangler en klar faglig identitet og faglig forståelse. De skal kunne se både det fremtidige job og uddannelsen til jobbet i et fagligt perspektiv. Her har man som VIP en central betydning ved at kunne både formidle og inkarnere formålet med uddannelsen, uddannelsens faglighed og sammenhængene mellem uddannelse og job.   

    Studerende skal også kunne forstå den akademiske kode for at undgå frafald. Også her har man som VIP afgørende betydning ved at kunne både formidle og inkarnere de akademiske arbejdsmetoder og værdier.  

    Derudover har man som VIP ligeledes stor betydning i kontakten med de studerende og ved at være tilgængelig. Frafald hænger nemlig også sammen med studerendes mangel på kontakt med undervisere.   

  • +

    Studieaktivitetsmodellen

     Hvad For at understøtte de studerendes studieintensitet og læringsudbytte skal de studerende præsenteres for Studieaktivitetsmodellen
     
     Hvordan

    Der er overordnet to måder at anvende studieaktivitetsmodellen på: 

    1. Dialog og forventningsafstemning med de studerende (obligatorisk til semesterintroduktion). Introduktionen skal som minimum indeholde: 
    • Studieformen på AAU eksemplificeret gennem aktiviteter i studieaktivitetsmodellen. 
    • Forventet arbejdsindsats af de studerende – herunder forventet spidsbelastning i perioder (et fuldtidsstudium indebærer i gennemsnit 43-48 timers arbejde om ugen) 
    • Samspillet mellem de forskellige aktiviteter i studieaktivitetsmodellen på den konkrete uddannelse. 
    • De studerendes ansvar for egen læring. 
    • Studieaktiviteter organiseret af underviserne. 
    • Studieaktiviteter som de studerende selv har ansvar for at organisere. 

       2. Tilrettelæggelse af semestre og uddannelser   

    • Excel-værktøjet kan understøtte arbejdet med at opbygge semestre med en hensigtsmæssig fordeling af timer og aktiviteter hen over semesteret.  
    • Excel-værktøjet beregner de studerendes arbejdsbelastning og kan være en hjælp til at synliggøre arbejdsbelastningen i løbet af semesteret for de studerende.  
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: VIP. 

     Hvornår

    Tilrettelæggelse af semestre på uddannelsen: I de dertilhørende planlægningsrul.
    Forventningsafstemning: I studiestarten. 

     Husk

    Link til Excel værktøj

    Hvordan forventer vi egentlig, at vores studerende forbereder sig og arbejder i deres selvstudier? Er det klart for os selv og for dem? 

    Ved vores studerende, med hvilke teknikker man får mest muligt ud af forelæsningerne? 

    Er de studerende bekendt med formålene med de forskellige aktiviteter og arbejdsformer, de indgår i? – Fx henholdsvis forelæsninger og opgaver.

    Har vi de samme krav og forventninger på tværs af gruppen af undervisere? 

    Uddannelsens formidling af hvilke typer aktiviteter ’jobbet’ som studerende rummer, herunder hvordan man som studerende optimerer sit udbytte af de forskellige aktiviteter (Projekt- og gruppearbejde/PBL, forelæsninger, øvelser, rapport-, projekt- og opgaveskrivning mv.) 

     Hvorfor

    Forventningsafstemning af roller og indsats.

    Rollen som studerende omfatter mange elementer; studieteknik, kendskab til uddannelsens forskellige typer aktiviteter samt mestring af planlægning, tidsstyring, prioritering og tilrettelæggelse mv.   

  • +

    Studiestartsoplæg ved studiets vejleder

     Hvad Studiestartsoplæg ved studiets vejleder
     Hvordan Studenterstudievejleder holder et studiestartsoplæg for de nye studerende med fokus på rollen som studerende, hvor der afmystificeres og aftabuiseres, gives praktisk info om IT (Moodle, mail, m.v.) samt hvilke hjælpeinstanser, der hjælper med hvad.
     
     Hvem

    Ansvar: Studieleder.  
    Udfører: Studenterstudievejleder.

     Hvornår Primo september. 
     
     Husk

      Skemalægges i umiddelbar forlængelse af forelæsning for at sikre høj deltagelse. 

      Tutor inkluderer det i deres arrangementskalender.

     Hvorfor

    En afgørende forudsætning for en god overgang til det videregående uddannelsesniveau er, at man som studerende hurtigt lærer, hvad rollen som studerende indebærer. 

    Det handler essentielt om, at den enkelte uddannelse støtter de studerende i at mestre og leve op til de forventninger og krav, som uddannelsen stiller til den studerende i rollen som studerende. 

    Formålet er at sikre, at alle studerende også kender til den uddannelsesadfærd, som er nødvendig for at kunne gennemføre uddannelsen. Dermed mindskes sandsynligheden for frafald, som skyldes, at studerende pga. manglende rollekendskab får væsentlige problemer med at gennemføre deres uddannelse – fx ved ikke at kunne planlægge og strukturere egen faglig forberedelse.

  • +

    Særlige udviklingsforløb

     Hvad Særlig faglig kvalificering/udviklingsforløb med fokus på studiekompetencer for udvalgte grupper. Fx Math101, Fysik101, Grammatik101 eller PBL-introduktionskursus
     
     Hvordan

    Særligt tilrettelagt, fagligt kvalificeringsforløb, hvor studerende opnår de nødvendige forudsætninger, som ikke er en del af de formelle adgangskrav til uddannelsen, på plads.  

    Fx anbefales studerende, der scorer lavt i studiestartsprøven på Første Studieår, at følge Math101 i oktober og november. 

    Fx anbefales studerende fra andre uddannelsesinstitutioner, som ikke starter på første semester (fx gæstestuderende eller kandidatstuderende), at følge et specielt PBL intro-kursus. Se eksempel på Energiteknik, såfremt de ikke har gennemført 1. semestermodulet i PBL. 

     Hvem Ansvar: Studieleder.
     
     Hvornår

    I løbet af de første uger af studiet. 

    Fx Math101 i oktober. 

    Fx PBL intro-kursus i september. 

     Husk

      Eventuel forudgående screening vha. Studiestartsprøve

      Hvordan koordineres udviklingsforløb, så det ikke kommer i konflikt med studiet? 

     Hvorfor En afgørende forudsætning for et godt uddannelsesforløb er, at man som studerende har de nødvendige forudsætninger på plads. Selvom de formelle forudsætninger er opfyldt, kan der være behov for yderligere særlig kvalificering/udvikling, som ikke er mulig inden studiestarten, da dem, der har behov, ikke er identificeret på det tidspunkt, eller fordi udviklingsforløbet ligger parallelt med uddannelsen. Formålet med aktiviteter af denne karakter er at sikre, at alle studerende har såvel formelle som reelle kompetencer på plads tidligt i uddannelsen. Dermed mindskes sandsynligheden for frafald som skyldes, at studerende oplever at det faglige niveau er for højt, eller at de ikke har de fornødne kompetencer og støtte. 
     
  • +

    Øget synlighed af lokale studenterstudievejledere

     Hvad Øget synlighed af lokale studenterstudievejledere 
     Hvordan

    Studenterstudievejlederen skal være meget synlig for de nye studerende for at sikre, at de nye studerende er bekendt med vejledningstilbud på uddannelsen og på AAU. Det sikres fx ved, at:  

    • Studenterstudievejlederen besøger alle nye projektgrupper og orienterer kort om vejledningstilbud. 
    • Studenterstudievejlederen koordinerer aktiviteter i studiestartsperioden med tutorkoordinatorerne. 
    • Studenterstudievejlederen kan organisere et arrangement, der både har et socialt og et fagligt sigte, fx en eftermiddag med ryste-sammen aktiviteter og fællesspisning, hvor også udvalgte kandidatstuderende fra uddannelsen inviteres med. Det giver de nye studerende mulighed for at være sammen på en anden måde og samtidig få indsigt i ældre studerendes erfaringer med studieforløbet.  
    • Studenterstudievejlederen parallelt med øvrige sociale aktiviteter  inviterer de nye studerende til individuelle samtaler om deres oplevelse af studiet. 
     Hvem

    Ansvar: Studenterstudievejleder (omfang aftales med studieleder). 
    Udfører: Studenterstudievejleder. 

     Hvornår Slut september/start oktober.
     
     Husk


      At sikre at alle planlagte aktiviteter koordineres med studiestartsansvarlig på uddannelsen for at sikre, at der ikke sker overlap i arrangementer og aktiviteter.

      Til introduktionsbesøg og oplæg kan det være en god idé at have opdateret materiale med om tilbud og træffetider.

     Hvorfor Studerende på 1. semester kan blive i tvivl om, hvorvidt de har valgt den rigtige uddannelse. Det skyldes ofte, at de på 1. semester møder fag, som de ikke har været opmærksomme på var del af uddannelsen. Samtidig kan det være tilfældet, at de på 1. semester kun i begrænset omfang stifter bekendtskab med de fag, som de finder interessante, og som senere på uddannelsen er centrale. Dette kan bringe de studerende i tvivl om deres studievalg. Derfor er det en god idé at give de studerende mulighed for at tale om deres eventuelle tvivl gennem peer-to-peer møder med studenterstudievejlederen og ældre studerende. 
     
Andre faser og tiltag