Prøvefasen

Tiltag og indsatser

  • +

    Gentænkning af udfordrende fag

     Hvad Få uddannelsens kernefaglighed integreret i grundlæggende hjælpe-/værktøjsfag 
     Hvordan

    Grundlæggende hjælpe- og værktøjsfag skal have uddannelsens faglighed integreret i sig, så det relaterer sig til uddannelsen og bliver meningsfuldt for de studerende: 

    • Fx First.math.2.0 som er ekstra matematikundervisning tilpasset fagligheden på forskellige uddannelser, således at de studerende får mulighed for at sætte matematikken ind i en anvendelsesorienteret ramme og dermed bedre forstår og kan anvende metoderne fremadrettet. First Math 2.0 udbydes af Institut for Matematiske Fag.  
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: Studieleder/studienævn. 

     Hvornår Fra studiestart og op gennem bacheloruddannelsen. 
     
     Husk  
     Hvorfor

    Hvis grundlæggende fag ikke knyttes direkte til uddannelsens kernefaglighed, kan de opleves som mindre meningsfulde, hvilket kan påvirke de studerendes motivation for faget og uddannelsen.  

    Fx har science-fagene matematik og fysik udfordret mange studerende på tværs af sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige, tekniske og ingeniørfaglige uddannelser: Ved at styrke de studerendes forståelse af faglige koblinger mellem den rene matematik og dens anvendelsesområde, styrkes oplevelsen af relevansen og motivationen for faget. 

  • +

    Karriere-VIP

     Hvad Karriere-VIP 
     Hvordan Karriere-VIP’en skal arbejde på, at studerende tidligt i deres studieforløb bliver bevidste om deres kompetencer, og derigennem får en forståelse af mulige karriereforløb. Dette gøres gennem større integration af karriererelaterede refleksioner hos de studerende igennem hele uddannelsen. 
     
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: VIP (og AAU Karriere som konsulent) 

     Hvornår Løbende.
     
     Husk  
     Hvorfor En øget bevidsthed omkring og forståelse af kompetencer, og hvordan de kan bringes i spil samt afklaring af jobmuligheder, forventes at øge de studerendes motivation og derigennem forbedre fastholdelsen af studerende. 
     
  • +

    Kommunikationspakke om prøver og omprøver

     Hvad De studerende føler sig godt forberedt til eksamen
     Hvordan

    Høj kvalitet i uddannelsens prøveforløb omfatter bl.a. grundig forberedelse af de studerende, velgennemførte prøveforløb og systematisk opfølgning. Der kan fx arbejdes med: 

    • Grundige eksamensintroduktioner og forventningsafstemning. 
    • Prøveeksaminer.  
    • Rettidig kommunikation omkring praktiske forhold (tid, sted, hjælpemidler, regler, mv.) 
    • Gennemarbejdede og testede prøver/opgaver og veltilrettelagte prøveforløb (indhold og proces) 
    • Systematisk læringsfokuseret feedback på prøveresultater. 
    • Rettidig og klar tilbagemelding på prøver og eksaminer, herunder også ift. omprøver og det videre forløb. 
    • Oprustning af støtte tilknyttet reeksamen eksempelvis 2-dages reeksamensworkshop med fokus på generel tolkning af et eksamenssæt og derigennem forståelse for, hvilke værktøjer de studerende kan gøre brug af ved reeksamen.
     Hvem

    Ansvar: Studieleder/studienævn. 
    Udfører: VIP (eksamensintro) og lokal TAP (rettidig kommunikation) 

     Hvornår  
     Husk

      Ved de studerende altid, hvad der forventes af dem til prøverne på første semester? 

      Har vi andre forventninger og krav end de formelle krav?

      Er prøverne tilrettelagt, så de studerende får rettidig feedback på deres prøveresultat? Får de studerende feedback eller kun karakter?

      Hvordan håndteres studerende, som ikke består deres prøve i første eller andet forsøg? 

     Hvorfor

    De studerendes oplevelse til de første prøver på uddannelsen har stor betydning. Her får de det første og vigtigste formelle svar på, om der er reelt er match mellem uddannelsen og dem. 

    Et, for den studerede, tilfredsstillende resultat fremmer tilknytning og motivation, mens et utilfredsstillende resultat udfordrer deres tilknytning, motivation og engagement.  

    De studerendes indsats har selvfølgelig stor betydning for deres resultater, men uddannelserne har også en afgørende betydning i prøvefasen.  

  • +

    Opsøgende indsats

     Hvad Opsøgende indsats 
     Hvordan Studierne og AAU Studie- og trivselsvejledning samarbejder om at udvælge studerende, der er forsinket på første studieår til en særlig opsøgende indsats med henblik på opsøgende trivselssamtale.  
     
     Hvem

    Ansvar: Studienævn. 
    Udfører: Lokal TAP samt AAU Studie- og trivselsvejledning. 

     Hvornår Forår. 
     
     Husk  
     Hvorfor

    Frafald har ofte flere årsager for den enkelte studerende, ligesom der også er mange forskellige årsager til frafald samlet set. Årsager til frafald omhandler bl.a. det faglige niveau, uddannelsens arbejdsmængde, problemer med forventningsafstemning, manglende viden om, eller interesse for efterfølgende job, uddannelsens praksisorientering, studie- og arbejdsformer, studiemiljø, helbred og familiære årsager.  

    Samtidig er mange studerende, der er bagud, bange for at tage kontakt til studiet og vil have gavn af, at der rækkes ud, så det afmystificeres og afstigmatiseres. Der er også studerende, der ikke kender til alle hjælpeinstanserne, og derfor vil have glæde af at blive kontaktet. Der er studerende, der kender til hjælpemulighederne, men som ikke orker eller får taget sig sammen til at række ud efter hjælp. Endelig er der også mange studerende, der har glæde af at blive kontaktet ved en lille forsinkelse, inden den hober sig op til noget uoverskueligt.  

  • +

    Systematisk, læringsfokuseret feedback på prøver

     Hvad Feedback på prøver og opgaver.
     Hvordan

    Feedback gives allerede på alle uddannelser i mange forskellige sammenhænge, og feedback kan gives på mange måder.   

    Kernen i dette værktøj er at etablere og realisere en samlet systematisk tilgang til feedback på uddannelsen. Hermed en række forslag til, hvad en samlet tilgang til feedback kan indeholde:  

    • En overordnet feedbackpolitik, fx med principper for feedback og typer af feedback.  
    • En plan/årshjul for, hvornår der gennemføres større processer med feedback.  
    • En mere detaljeret liste over hvilke typer aktiviteter der knytter sig feedback til.  
    • Konkret VIP-vejledning til feedback for de forskellige aktiviteter.  
     Hvem

    Ansvar: Studieleder/studienævn. 
    Udfører: VIP. 

     Hvornår  
     Husk

    Værd at overveje – eksempler:

    • Har vi på uddannelsen en samlet tilgang til feedback?  
    • Har vi på uddannelsen en fælles tilgang til feedback?  
    • Ved vi hvad der er effektiv feedback?  
    • Hvordan skal der gives konkret feedback i projektvejledningen eller på skriftlige opgaver?  
     Hvorfor

    Feedback kan have stor betydning for at fastholde studerende. Studerende, der oplever at få tilstrækkelig feedback, er ofte dem, der er mest optaget af det faglige indhold og mest motiverede for at gå på deres uddannelse.  

    Formålet med en struktureret og gennemarbejdet tilgang til feedback er således at fastholde studerende ved at styrke det faglige engagement og motivationen til at gennemføre uddannelsen.  

    Derudover har feedback også stor betydning for den enkelte studerendes læringsudbytte, da et tal alene ikke giver den studerende viden om, hvad der var rigtigt, og hvor der skal sættes ind for at forbedre sig.

  • +

    Tydelige job- og karriereperspektiver

     Hvad Tydelige job- og karriereperspektiver 
     Hvordan

    Der er flere muligheder, fx: 

    • Ældre studerende holder oplæg med fokus på jobmuligheder efter bachelor- og kandidatuddannelsen. 
    • Deltagelse i Idrætsmødet (for Idrætsstuderende)  
    • Udvidelse af uddannelsens kandidat-/karrieredag med præsentation af de relevante kandidatuddannelser på AAU og eksternt, samt hvordan man søger optagelse, deltagelse af eksperter fra relevante brancher samt oplæg fra tidligere studerende i job, herunder præsentation af deres kandidat- og karriereveje. 
    • Etablering af fælles LinkedIn-netværk for nuværende og tidligere studerende, eller – hvis det allerede findes – inviteres alle nye studerende til at deltage i uddannelsens LinkedIn-side med information om kandidatuddannelse, karriere, praktikpladser samt muligheden for at indgå i netværket. 
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: VIP, lokal TAP og ældre studerende.

     Hvornår I løbet af første studieår.
     
     Husk  
     Hvorfor Uddannelsen giver mulighed for mange forskellige jobs og karriereveje, og det kan virke frustrerende og afskrækkende for nye studerende, at de ikke uddannes til én type job. Formålet er derfor, at de nye studerende begynder at se de mange muligheder som en styrke frem for en svaghed ved uddannelsen. Mange studerende kan også være i tvivl om, hvorvidt de har valgt det rigtige studie, hvis de er usikre på, hvad de kan bruge uddannelsen til, så en tidlig præsentation vil evt. mindske noget af usikkerheden. 
     
  • +

    Uddannelseskoordinator

     Hvad Oprettelse af en uddannelseskoordinatorfunktion, der har fokus på uddannelsens sammenhæng på tværs af semestre. 
     
     Hvordan Uddannelseskoordinatoren får bl.a. tilbagemeldinger fra studerende gennem semestergruppemødereferater, semesterevalueringer, uddannelsesevalueringer og dimittendundersøgelser. Funktionen skal sikre, at der bliver taget hånd om de faglige og sociale problemstillinger, der rejses af studerende, og at løsningerne tænkes ind i uddannelsen som helhed. Uddannelseskoordinatoren har også fokus på, at uddannelsestekster til markedsføringsmateriale giver et retvisende billede af uddannelsen – se fx Virkelighedstro repræsentation og Præcis beskrivelse af uddannelsen. 
     
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: Lokal TAP/VIP (uddannelseskoordinator) 

     Hvornår  
     Husk  
     Hvorfor Motivationen øges ved, at de studerende oplever, at der er bedre sammenhæng mellem uddannelsens dele, og at der bliver taget hånd om de faglige og sociale problemstillinger, de studerende rejser. 
     
Andre faser og tiltag