Dybere integration

Tiltag og indsatser

  • +

    Info om støttende tilbud på AAU

     Hvad Info om støttende tilbud 
     Hvordan

    Alle medarbejdere med direkte kontakt til studerende har kendskab til relevante støttefunktioner i tilstrækkeligt omfang. Det kan anbefales at etablere en fast procedure for, hvordan der på uddannelsen arbejdes med henvisninger til støttefunktioner.  

    Der skal være viden om og et samlet overblik over de støttefunktioner studerende meningsfuldt kan henvises til. Det gælder egne støttefunktioner, støttefunktioner i AAU Fælles Service eller eksterne støttefunktioner.  

    Vigtige støttefunktioner er bl.a.:

    • Uddannelsens egne studenterstudievejledere, faglige vejledere og koordinatorer. 
    • AAU Studie- og trivselsvejledning.  
    • SU-kontoret (herunder også Special Pædagogisk Støtte, SPS) 
    • Studenterpræsterne. 
    • Studenterrådgivningen. 
    • Headspace. 
    • Universitetsklinikken.  
    • AAU Karriere. 
    • It-supporten.  

    En proaktiv tilgang kan også være nødvendig. Studerende, som har brug for ekstra støtte, opsøger ikke nødvendigvis selv de eksisterende tilbud. Der kan derfor med fordel orienteres om støttefunktionerne tidligt. I forlængelse heraf er synlighed af tilbuddene for de studerende også afgørende. 

     Hvem

    Ansvar: Studieleder/studienævn. 
    Udfører: TAP, fx i samarbejde med studenterstudievejleder.

     Hvornår Særligt september-november, men gentages.  
     
     Husk

      Har vi på uddannelsen et samlet blik over alle relevante støttefunktioner – og har vi en fast procedure eller vejledning for, hvordan der henvises til støttefunktioner? 

      Er de eksisterende funktioner og muligheder synlige for de studerende? 

      Hvordan skal vi på uddannelsen formidle de forskellige muligheder og tilbud? 

     Hvorfor Støtte fra ovenstående funktioner kan være afgørende for, at den studerende får løst problemer hurtigt, hvorved chancerne for øget trivsel og fastholdelse øges. 
     
  • +

    Mentoraktiviteter

     Hvad Henvisning til mentorer og efterfølgende deltagelse i mentorordning  
     Hvordan

    Dette værktøj forudsætter, at uddannelsen har en gruppe (lønnet/frivillig) mentorer, de kan bruge som faglig støtte til studerende, der har udfordringer med dele af uddannelsen. 

    Mentorstøtte kan fx være:  

    • Kontinuerlige samtaler med enkelte studerende. 
    • Sparring på rollen som studerende. 
    • Sparring til grupper fx om gruppedynamik.
    • Tilbud om korte ekstra faglige forløb. 
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: Mentorer. 

     Hvornår Oktober-december eller hele første studieår. 
     
     Husk

      Hvordan får vi tidligt øje på studerende, som har udfordringer med at mestre uddannelsen?  

      Hvad skal uddannelsen tage sig af, og hvor skal andre funktioner, fx Special Pædagogisk Støtteordning (SPS) eller AAU Studie- og trivselsvejledning, deltage? Er der behov for at henvise til andre støttefunktioner på AAU eller eksternt? 

     Hvorfor Når det handler om frafald, er der ofte fokus på studiestarten. Imidlertid viser tallene, at mange uddannelser har et løbende frafald på hele første studieår. Det er derfor også væsentligt at følge de nye studerende tæt efter studiestarten og få iværksat opfølgende individuelle eller mere fælles tiltag, hvis behovet opstår. 
     
  • +

    Opfølgning på aktiviteter fra fasen Sen studiestart

     Hvad Opfølgning på aktiviteter igangsat i den sene studiestartsperiode; studiestartsoplæg, rollemodelpræsentation, studieaktivitetsmodellen, tutorindsats mv.
     
     Hvordan

    Den enkelte uddannelse (efter behov) støtter de studerende i at kunne tackle udfordringer, som ikke er faglige eller sociale, men som har tilknytning til den studerendes gang på uddannelsen. Det kan fx være problemer med eksamensangst eller problemer med stress og overbelastning, fx pga. underliggende problemer med at prioritere litteratur/kilder eller problemer med at kunne planlægge og strukturere sin studietid. Det kan også være uhensigtsmæssige beslutninger om fravalg af eksaminer pga. problemer med prioritering og tidsstyring mv. 

    Konkrete aktiviteter kan være: 

    • Samtaler med studerende. 
    • Løbende statusmøder med hold med systematisk opsamling på ting, der skal håndteres.  
    • Henvisning til vejledningsfunktionerne på AAU.  
    • Opfølgning på værktøjer. 
    • Oplæg om kommunikation og samarbejde mv. med relevans for gruppe- og projektarbejdet.  
    • Workshop om motivation. 
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: Semesterkoordinator, VIP, studenterstudievejleder og lokal TAP 

     Hvornår Midt/slut semester (gerne halvårligt) 
     
     Husk
    • Er det tydeligt for den enkelte studerende, hvilke forventninger uddannelsen har til selvstudier og eksaminer?  
    • Ved den studerende, hvordan man får mest muligt ud af uddannelsens aktiviteter? 
    • Er der behov for at henvise til støttefunktioner på AAU? 
    • Er der behov for yderligere støtte? 
    • Hvordan får vi tidligt øje på studerende, som har udfordringer med at mestre uddannelsen? 
     Hvorfor Når det handler om frafald, er der ofte fokus på studiestarten. Imidlertid viser tallene, at mange uddannelser har et løbende frafald på hele første studieår. Det er derfor også væsentligt at følge de nye studerende tæt efter studiestarten og få iværksat opfølgende individuelle eller mere fælles tiltag, hvis behovet opstår. 
     
  • +

    Workshop i eksamens-studieteknik

     Hvad Workshop i eksamenstræning i samarbejde ml. AAU Studie- og trivselsvejledning og studenterstudievejlederen for uddannelsen.
     
     Hvordan 1,5-2 timers workshop hvor studenterstudievejleder evt. i samarbejde med AAU Studie- og trivselsvejledning gennemgår generelle studieteknikker, som studenterstudievejleder har tilpasset uddannelsen.   
     
     Hvem

    Ansvar: Semesterkoordinator/TAP. 
    Udfører: Studenterstudievejleder evt. i samarbejde med eller med sparring fra AAU Studie- og trivselsvejledning. 

     Hvornår 1-2 måneder før eksamensperioden. 
     
     Husk   Hvis AAU Studie- og trivselsvejledning skal deltage i workshoppen sammen med studenterstudievejlederen fra uddannelsen, bookes de ifm. semesterplanlægning.  
     
     Hvorfor De studerendes oplevelse op til og under de første prøver på uddannelsen har stor betydning for fastholdelsen. Hvis den studerende oplever at mestre forberedelse af prøven og selve prøven, fremmer det tilknytning og motivation til uddannelsen, mens en utilfredsstillende oplevelse ifm. prøven udfordrer deres motivation og tro på egne evner, hvilket i mange tilfælde kan føre til tvivl om studievalget og resultere i frafald.  
     
  • +

    Øge tidlig synlighed af uddannelsens kernefaglighed i undervisningen

     Hvad Øge synlighed af uddannelsens kernefaglighed i undervisningen tidligt på første studieår 
     Hvordan

    For at øge motivationen blandt nye studerende kan uddannelsen fx: 

    • Placere moduler inden for uddannelsens kernefaglighed på første studieår. 
    • Inddrage eksperimentalt arbejde hos instituttet i forbindelse med projekter. 
    • Invitere/inddrage studerende på første studieår til større socialfaglige arrangementer (fx ”Civil Cup” som arrangeres for studerende under institut for Byggeri og Anlæg, hvor viften af specialiseringsmuligheder præsenteres på en levende måde gennem laboratorieøvelser og eksperimentelle konkurrencer).   
     Hvem

    Ansvar: Studieleder. 
    Udfører: Studieleder/semesterkoordinator. 

     Hvornår Første og andet semester af uddannelsen. 
     
     Husk  
     Hvorfor Det øger motivationen for de studerende, at de får uddannelsens kernefaglighed præsenteret tidligt i uddannelsesforløbet og samtidig får indsigt i uddannelses- og karrieremuligheder.
     
Andre faser og tiltag